FORBRUGERKØB
1 Almindelige betingelsers formål og rækkevidde
Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer, som forbrugere (herefter benævnt ”Kunden”) foretager på A.H. Design A/S’ (herefter benævnt ”Sælger”) hjemmeside www.laguiole.dk. Samtlige oplysninger (herunder nærværende vilkår) på hjemmesiden, og i forbindelse med afgivelse af ordren er på dansk, og aftalen indgås på dansk.
Disse betingelser accepteres af Kunden i forbindelse med afgivelse af ordrer, og de vil endvidere til enhver tid være tilgængelig på Sælgers hjemmeside, ligesom de kan rekvireres ved henvendelse til Sælger pr. e-mail eller almindelige post.
2 Ordremodtagelse og aftaleindgåelse
2.1 Ordreprocedure
Umiddelbart før endelig bekræftelse af bestillingen vil Kunden på hjemmesiden se den samlede pris for bestilte varer og forsendelsesomkostninger samt evt. andre gebyrer/omkostninger, og Kunden vil inden endelig afgivelse af bestillingen få mulighed for at rette evt. fejl.
Efter Kundens bekræftelse af bestillingen vil Kunden via den af Kunden oplyste e-mail adresse umiddelbart efter modtage en e-mail med en ordrebekræftelse med de af Kunden bekræftede oplysninger, herunder oplysninger om Kundens ordrenummer, navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse, oversigt over de bestilte varer og en forventet afsendelsesdato.
Kunden opfordres til at gennemgå bekræftelsen og meddele Sælger, såfremt ordrebekræftelsen efter Kundens opfattelse ikke stemmer overens med den afgivne bestilling. Kunden opfordres til at gemme og evt. udskrive ordrebekræftelsen.
Ordren vil blive opbevaret af Sælger, men vil ikke – udover ordrebekræftelsen – være tilgængelig for Kunden efter ordren er afgivet.
Endelig aftale mellem Kunden og Sælger anses for indgået, når Sælger har bekræftet ordren, idet forbeholdet i punkt 8.2 dog fortsat er gældende. Sælger vil dog snarest mulig underrette Kunden, såfremt et forbehold, f.eks. at varen er udsolgt, gøres gældende.
Kunden er ansvarlig og bærer risikoen for, at de indtastede oplysninger om Kunden er korrekte, idet Sælger ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.
2.2 Faktura
Umiddelbart efter afsendelse af Kundens ordre vil Sælger fremsende Kunden en faktura pr. e-mail, og derudover vil en papirbaseret faktura fremsendes sammen med varen.
3 Priser og betaling
3.1 Priser og valuta
Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare. Varen afregnes i DKK, og alle priser, afgifter og omkostninger angives i DKK på hjemmesiden, ordrebekræftelsen og fakturaen.
Alle opgivne priser er inkl. afgifter og moms, medmindre andet særskilt fremgår ud for varen.
3.2 Leveringsomkostninger
Til enhver bestilling af varer afgivet på hjemmesiden skal der tillægges et beløb til dækning af forsendelsesomkostninger. Forsendelsesomkostningerne vil fremgå af ordreoversigten, som bekræftes af Kunden og ligeledes fremgå af ordrebekræftelsen og senere fakturaen, der sendes til Kunden.
Enkelte varer sendes som maxi-brev og koster kr. 30,- i fragt.
Andre vare koster kr.75,- ( Frig fragt ved køb over kr. 500,-)
3.3 Betaling med betalingskort
Betaling kan alene ske med de anerkendte betalingskort, der fremgår af hjemmesiden i forbindelse med effektuering af Kundens betaling. Beløbet trækkes først på Kundens konto, når varen er afsendt. Det debiterede beløb vil fremgå af Kundens kontooversigt.
Betalinger på Sælgers hjemmeside håndteres af NETS / Qucikpay. Betalingskortmoduludbyders betalingsløsning er baseret på SSL-standarden, hvilket betyder, at de oplysninger, som afgives i forbindelse med betalingstransaktionen, beskyttes ved hjælp af kryptering. Kort- og kontooplysninger videresendes krypteret til indløsning og validering og oplysningerne hverken registreres eller gemmes i øvrigt af Sælger.
Flg. kort accepteres:
Dankort / Visa-Dankort
eDankort
Maestro (3D)
Mastercard
Mastercard (3D)
Mastercard-Debet
Mastercard-Debet (3D)
Visa
Visa (3D)
Visa-Electron
Visa-Electron (3D)
JCB
JCB (3D)
Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige betalingsmuligheder. Gebyret, for at benytte de respektive betalingskort og -måder, er oplyst i parentesen.
Der tages ikke gebyr ved betaling på Laguiole.dk
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra Laguiole.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
3.4 Forsinket betaling
Beløbet forfalder til betaling ved afsendelse af varen, og forsendelsen sker under forudsætning af, at der er dækning for betalingen på Kundens betalingskort.
Ved forsinket betaling, f.eks. fordi det fakturerede beløb ikke kan trækkes på Kundens konto, eller Kunden uretmæssig stopper eller kræver betalingen tilbageført, påløber der et rykkergebyr på DKK 100 pr. rykker. Sælger udsender dog maksimalt tre rykkerskrivelser, hvorefter kravet tages til inkasso.
Der påløber morarenter fra forfaldstidspunktet i henhold til Rentelovens regler herom, indtil betaling sker.
4 Levering
4.1 Leveringssted og måde
Levering sker på den af Kunden oplyste adresse. Forsendelsen sker ved brug af Post Danmark på den måde, der fremgår af Kundens ordre og som bekræftet på ordrebekræftelsen.
4.2 Leveringstid
Det estimerede forsendelsestidspunkt fremgår af ordrebekræftelsen – sædvanligvis inden 1-8 hverdage. Da Sælger ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan Sælger ikke med sikkerhed angive, hvornår varen leveres på Kundens adresse.
Hvis afsendelsen af de bestilte varer bliver forsinket, underretter Sælger snarest muligt Kunden herom på den af Kunden oplyste e-mail adresse.
5 Fortrydelsesret
5.1 14 dages fortrydelsesret
Fortryder Kunden sit køb, har Kunden 14 dage til at fortryde købet.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til kundeservice@laguiole.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din faktura og nederst i dette dokument
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
5.2 Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Kunden bærer risikoen for, at returvaren er forsvarlig emballeret. Kunden opfordres derfor til at gemme emballagen til Kunden er sikker på, at Kunden vil beholde varen.
Varer, der returneres, bør ledsages af enten ordrebekræftelse, faktura eller lignende dokumentation i original eller kopi.
Kunden afholder selv forsendelsesomkostningerne i forbindelse med varens returnering til Sælger.
5.3 Returadresse
Henvendelser vedrørende fortrydelsesretten eller returnering af varer kan ske på nedenstående adresse og kontaktinformationer:
Laguiole.dk v/A.H.Design A/S
Cvr-nr. 12407874
Egestubben 7
5270 Odense N
Danmark
eller
E-mail: kundeservice@laguiole.dk
Telefon: 63 18 00 11
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
6 Fejl og mangler - reklamation
6.1 Generelt
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb
I det omfang der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, medfølger disse leverancen, og Kunden opfordres til at sætte sig ind i brugervejledninger før brug, samt følge evt. anbefalinger om vedligeholdelse af varen.
Kunden opfordres til at gennemgå og undersøge varen umiddelbart efter modtagelsen, herunder kontrollere om varen er beskadiget, og at den svarer til den bestilte vare.
6.2 24 måneders reklamationsfrist på alle varer
Kunden har 24 måneders reklamationsret på alle varer. Kunden kan således ikke påberåbe sig fejl og mangler, der viser sig senere end 24 måneder efter varens levering.
Eventuelle fejl eller mangler ved det modtagne skal påberåbes inden rimelig tid efter, at disse blev konstateret eller burde have været konstateret. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Reklamationsretten gælder alene fejl og mangler ved varen, der var til stede på leveringstidspunktet og ikke fejl og skader, herunder slitage, opstået som følge af forkert brug i strid med bruger-/vedligeholdelsesvejledning, eller at varen efter Kundens modtagelse påføres skader.
6.3 Reklamation og returnering
Returnering af varer, som er behæftet med fejl eller mangler, herunder i forbindelse med reparationer eller omlevering, sker for Sælgers regning men for Kundens risiko, og Kunden opfordres derfor altid til at emballere varen forsvarlig ved returnering. I forbindelse med returneringen skal Kunden oplyse om, hvori fejlen eller manglen består, og Kunden opfordres til at vedlægge kopi af ordrebekræftelse og/eller faktura.
Returnering eller reklamation skal ske til den i punkt 5.3 nævnte adresse.
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
6.4 Reparation og omlevering
Såfremt varen indenfor den i punkt 6.2 nævnte frist viser sig at være behæftet med fejl eller mangler, som Kunden reklamerer rettidigt over, har Kunden som udgangspunkt valget mellem:
1. afhjælpning af manglen,
2. levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),
3. et passende afslag i købesummen eller
4. ophævelse af købet, hvis manglen ikke er uvæsentlig.
Kunden kan ikke kræve afhjælpning eller omlevering, hvis dette er umuligt eller vil påføre Sælger uforholdsmæssige omkostninger.
Tilbyder Sælger afhjælpning eller omlevering, kan Køber ikke kræve afslag i købesummen eller ophævelse af købet.
Sælger skal opfylde krav om afhjælpning af fejl og mangler indenfor rimelig tid. Sker dette ikke, kan Kunden kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse af købet, eller omlevering.
Hvis afhjælpning ikke er mulig, refunderer Sælger i stedet købesummen inklusive Kundens eventuelle dokumenterede udgifter forbundet med returneringen.
6.5 Ansvar
Sælger påtager sig ikke noget ansvar overfor Kunden, udover hvad der fremgår af ovennævnte punkter. Sælger kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder tab af data eller følgeskader.
Mangler
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Forbrugerklagenøvnet, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. Web: www.kfst.dk @: kfst@kfst.dk
7 Personoplysninger
7.1 Behandling af personoplysninger
Sælger er underlagt den danske persondatalov og enhver behandling af persondata sker under iagttagelse af persondataloven. Sælger er, jf. Persondataloven, at betragte som dataansvarlig for de oplysninger, der registreres om Kunden og besøgende på Sælgers hjemmeside.
Ingen personlige oplysninger, der registreres af Sælger, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand, bortset fra videregivelse der er nødvendig til at opfylde aftalen fx videregivelse af oplysninger til fragtfirma m.fl.. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Sælger.
På hjemmesiden anvendes cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen og andre funktionaliteter. En cookie er betegnelsen for en fil, som gemmes på Kundens PC, tablet eller mobiltelefon.
På hjemmesiden anvendes endvidere cookies til log-statistik. Ved log-statistik forstås, at et statistik-system opsamler anonyme informationer, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende hjemmesiden har haft fra hvilken hjemmeside, den besøgende kommer fra, hvor de kommer fra (online-annonce-kampagner, banner-annoncer, links mv.), hvor mange sider og hvilke der åbnes på Sælgers hjemmeside, samt fra hvilke sider/undersider hjemmesiden forlades osv. Cookies anvendes kun til det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionaliteter, og herigennem gøre købeoplevelsen så let og brugervenlig som mulig, samt for at måle effektiviteten af markedsføringstiltag (annonce-kampagner mv.).
Ved køb på hjemmesiden udbeder Sælger sig Kundens navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og betalingskortnr, som er nødvendige for at effektuere ordren, og som udelukkende anvendes til behandling af ordren. Selve “kontrakten” (købeaftalen) lagres ikke hos Sælger på en måde, så Kunden senere kan logge sig ind og se/ændre status.
Desuden registreres Kundens IP-adresse, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!
7.2 Nyhedsbrev
Kunden kan valgfrit få sin e-mailadresse optaget på en mailingliste hos Sælger således, at Kunden løbende modtager nyheder og anden information fra Sælger. Denne service kan til enhver tid og uden omkostninger tilmeldes og frameldes af Kunden selv på hjemmesiden.
7.3 Indsigts- og indsigelsesret vedrørende personoplysninger
Kunden kan kontakte Sælger, jf. oplysningerne anført i punkt 10 nedenfor, såfremt der ønskes oplysninger om, hvilke data der er registreret og behandles om Kunden. På baggrund af evt. indsigelser foretager Sælger sletning og/eller rettelse i det omfang, det ønskes af Kunden, forudsat dette ikke vil forhindre en købeaftales opfyldelse eller være en overtrædelse af lovgivningen.
7.4 Markedsføring
Oplysninger om kunderne - navn, adresse, e-mail m.v. - benyttes kun af Sælger til at opfylde Kundens bestilling og informere Kunden, hvis uforudsete problemer med leveringen skulle opstå.
7.5 Opbevaring og sletning af oplysninger
Oplysninger vedrørende Kundens bestilling samt eventuelle andre kundeoplysninger opbevares i 5 år, medmindre dansk lov måtte stille krav om en længere opbevaring, hvorefter oplysningerne automatisk slettes, medmindre oplysningerne fortsat er relevante for Sælger, f.eks. i forbindelse med opfyldelsen af nye ordrer eller lignende. Dette sker bl.a. for at sikre korrekt håndtering af eventuelle reklamationer.
8 Andet
8.1 Kontakt til Sælger
Spørgsmål vedrørende levering og betaling m.v. kan ske på telefonnummer 31 46 65 90. Der kan tillige rettes henvendelse på følgende e-mail adresse: kundeservice@laguiole.dk
8.2 Forbehold for trykfejl m.v.
Sælger tager forbehold for tryk- og billedefejl, udsolgte varer, moms- og afgiftsændringer samt forsinket eller mangelfuld levering som følge af force majeure begivenheder.
8.3 Ugyldighed
Hvis nogen del af disse betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af betingelserne.
9 Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
Disse betingelser gælder ikke for salg til andre erhvervsdrivende eller offentlige myndigheder.
10 Oplysninger om Sælger
Laguiole.dk v/A.H. Design A/S
Etableret i 1988
Cvr-nr 12 40 78 74
Egestubben 7
DK-5270 Odense N
Danmark
Tlf. +45 31466590
E-mail: kundeservice@laguiole.dk
11 Sted og dato
Odense, den 15. maj 2013.
Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
- Til:
Laguiole.dk v/A.H. Design A/S
Egestubben 7
5270 Odense N
Danmark
Tlf. +45 31466590
E-mail: kundeservice@laguiole.dk:
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
_____________________________________________________________________
Bestilt den /modtaget den_________________________________________________
Forbrugerens navn______________________________________________________
Forbrugerens adresse____________________________________________________
Forbrugerens underskrift_________________________________________________
Dato__________________________